cdas1

En støvsuger er et nærmest uundværligt apparat for de fleste mennesker. De findes da også i alle afskygninger, så du kan sagtens få en der passer til lige netop dine behov. Hvis det kun er småting du bruger støvsuger til, så har du måske kun brug for en håndstøvsuger. Er du ikke så stor fan af at støvsuge, så er det måske værd at investere i en robotstøvsuger. Hvis du bare vil have noget du kender, så der selvfølgelig også den klassiske støvsuger, eller en kombineret hånd- og almindelig støvsuger. Du kan endda få støjsvage støvsugere, hvis du gerne vil gøre rent uden at skulle bekymre dig om at vække hele huset.

Mand støvsuger gulv

Din indretning og din støvsuger

For at gøre rengøringen så nem for dig selv som overhovedet muligt, er det en god ide at vælge din støvsuger ud fra indretningen af din bolig. Hvis du ikke har så mange stikkontakter, er det en god ide at vælge en støvsuger med lang rækkevidde, enten med lang ledning eller helt ledningsløs, så du ikke skal rende rundt og skifte stik. Hvis dit hus har mange etager, bliver det hurtigt træls at slæbe en tung støvsuger op og ned ad trapperne. I sådan et tilfælde kan du med fordel kigge på, hvor meget støvsugeren vejer.

Mand støvsuger

Støvsuger med god sugeevne

Hvis du skal have noget ud af din støvsuger, er det selvfølgelig vigtigt at den har en god sugeevne. Jo bedre sugeevne, des mindre besvær for dig når du skal gøre rent. Har du for eksempel husdyr der fælder meget, så er en god sugeevne essentiel for at kunne få fjernet al pelsen der ligger rundt omkring. Dette gælder også hvis du har mange tæpper i dit hjem, da de kan være svære at gøre rene, hvis støvsugeren er svag.