cdas1

Når du tager ud og rejser, vil du sikkert gerne have en afslappende og luksuriøs oplevelse. Dét kan koste mange penge, men det er faktisk også muligt at komme billigere afsted.

Her kan du få råd til, hvordan du kan spare penge på billige rejser. Ikke alle råd kan bruges på alle rejser, og ikke alle vil virke hver gang. Men her er det bedste grundlag for at få mere for mindre på din næste rejse.

Første klasse

Få opgraderet flypladser

Vidste du, at det er muligt at blive opgraderet på et fly – helt gratis? Det er ikke noget, der er en garanti, og det vil ikke ske hver gang. Men flypersonale kan opgradere dig til Business Class eller første klasse, hvis der er ledige sæder.

Der er ikke nogen sikker måde, du kan blive opgraderet, men du sætter dig selv i en fordelagtig position ved at smile, være venlig og tålmodig, og ved at rejse alene.

Ja, du hørte rigtigt.

Der er større chance for at blive opgraderet, hvis du rejser alene – flypersonale splitter nemlig helst ikke folk op. Desuden øger du dine chancer, hvis du sidder ved siden af en baby. Er dét mon risikoen værd?

Undersøg muligheder på forhånd

Når du rejser, så undersøg området, du skal til, før du tager afsted. Find ud af, hvilke steder er turistfælder, og om andre har gode råd.

Tager du eksempelvis til Venedig eller andre steder, der overrendes af turister, så vil rådene sige, at du skal søge væk fra turistattraktioner, når du skal spise. En Coca Cola på Markuspladsen kan koste dig næsten fire gange så meget, som den ville koste nogle hundrede meter væk.

penge

Tænk fornuftigt

Det er fristende at tage de store spenderbukser på, når du er ude at rejse, men husk fornuften. Har du virkelig behov for at købe snorkeludstyr i topkvalitet, når du skal ud én dag? Vil den kjole i hotellets butik se lige så pæn ud derhjemme?

Det er godt at pakke rationalitet med i kufferten, når du rejser. Det kan spare dig mange penge, og du kan evt. afsætte et budget til souvenirs.

Samtidig er det godt at overveje, om visse attraktioner er pengene værd. Nogle steder er så kendte, at dét alene slår prisen mange gange op, og hvem ved? Måske er der noget mindre kendt, men meget mere interessant, lige rundt om hjørnet?