cdas1

At sælge noget på nettet er i dag blevet lettere end nogensinde før. For engang, så skulle du være programmør for at have en webshop, og det at få sendt alting frem og tilbage var ikke lige til.

Men i dag er situationen blevet en radikalt anden. For det er nemlig pludseligt blevet muligt at blive ejer af en webshop på en enkelt eftermiddag. Men inden du venter på dit første salg, så er der altså nogle ting, som er gode at have med i baglommen – dem kan du læse om nedenfor!

Online shopper med pakke

Find et domæne, som er til at huske

Ofte sker det, at man har en god idé til en webshop – men navnet på domænet er ikke helt lige så gennemtænkt. Det kan virkeligt volde problemer, hvis du gerne vil have, at kunderne kommer igen og kan huske navnet.

Et godt eksempel på et smart domæne er Solfilm.dk. Her sælges der solfilm til privat- og erhvervskunder. Navnet er smart, fordi det er let at huske og det er meget sigende. Det kan være fristende at finde på et virkeligt smart navn, men nogle gange, så er det simple det mest effektive. Samtidig, så har de ikke et langt og kompliceret navn, hvilket igen er med til at gøre, at dette er en hjemmeside, som kunderne husker.

Husk de gode beskrivelser

Når du skal købe et produkt på nettet, så kender ud sikkert den der følelse af, at du slet ikke får forklaret nok om produktet. At du faktisk ikke helt ved, hvad du får, hvis du bruger pengene her.

Det er selvfølgelig ikke en særligt god følelse – heller ikke for dine potentielle kunder. Derfor er det vigtigt, at du laver nogle beskrivelser til dine produkter, som er til at bruge.

Her må de gerne fylde lidt, men du behøver ikke proppe dem med tekniske beskrivelser. I stedet er det vigtige, at du får forklaret, hvad produktet kan, og hvordan det kan bruges sammen med andre produkter. Hav dog gerne et vindue med tekniske specifikationer til nørderne derude, som gerne vil have alle detaljerne!

I dag er SEO helt nødvendigt

Hvis du ikke har mødt SEO endnu, så er det på tide – SEO er en engelsk forkortelse for ”søgemaskineoptimering”. Kort sagt, så handler det om at få din hjemmeside frem i søgeresultaterne, så din side ikke er for langt væk i søgeresultaterne hos eksempelvis Google.

Dette inkluderer blandt andet at bruge de rigtige ord til at beskrive dit indhold, at have en hjemmeside, som indlæses hurtigt og at linke til andre sider på en taktisk måde, så det hele forbindes.

Og det kan være lidt svært at have styr på, hvorfor der da er kommet mange SEO bureauer og firmaer til. Vil du vide mere? Så klik her.

Online butik

Tænk på den nye generation af influencers

I dag er der kommet ”influencers” – mennesker, som lever af at reklamere for andres produkter og services på de sociale medier.

Det handler ikke om, at du skal hive fat i alle de store influencers med millioner af følgere – men du bør tænke i de baner.

For hvorfor ikke kontakte bloggere eller YouTube-kanaler, som har med netop din niche at gøre, og spørge, om de kunne tænke sig at prøve produktet? Eller måske foreslå, at det du tilbyder kunne løse nogle af de problemer, som de har oplevet?

Det er nemlig en måde at få sit produkt ud til et helt nyt publikum!