Er du i tvivl, om du er berettiget til kørselsfradrag? Hvis du har mere end 24 km vej til og fra din arbejdsplads, kan du få kørselsfradrag. Det vil sige, at du skal have mere end 12 km hver vej til dit arbejde for at være berettiget til fradraget. Det er ligegyldigt, hvordan du transporterer dig til dit arbejde. Det gør sig også gældende hvis du har skiftende arbejdspladser som webdesigner. Du skal dog være opmærksom på at du ikke både kan få godt kilometerpenge af dit firma og kørselsfradrag.
Du har ret til kørselsfradrag, hvad enten du kører i bil, på motorcykel eller tager offentlig transport. Det vigtigste er dog, at din transport til og fra arbejde er betalt af dig selv og ikke af din arbejdsgiver. Når du er berettiget til kørselsfradrag, sparer du 27% i skat. Det vil sige, at hvis dit fradrag er 100 kr., så sparer du 27 kr. i skat.
Kan studerende få kørselsdrag?
Der er som udgangspunkt ikke krav til, hvilket slags job du skal have for at være berettiget til kørselsfradraget. Du er berettiget, hvis du for eksempel har et fuldtidsjob, deltidsjob, et studiejob eller er i løntilskud. Du er dog ikke berettiget, hvis du er er i ulønnet praktik, eller hvis du er på SU og transporterer dig mere end 24 km til og fra dit studie.
Du kan godt være studerende og modtage SU og samtidig have et studiejob, hvor du er berettiget til kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 til og fra dit studiejob.
Hvordan gør jeg?
Du skal opgøre den reelle afstand mellem din folkeregisteradresse og din arbejdsplads. Hvis du tager offentlig transport, er det den afstand, du har i bil, du skal registrere. Du skal kun tælle dine reelle arbejdsdage med i opgørelsen og ikke eventuelle hjemmearbejdsdage eller fridage.
Hvis Skat har beregnet dit fradrag, har de regnet med, at du har 216 arbejdsdage i året, hvilket svarer til, at du har 6 ugers ferie og 6-8 dage uden kørsel til din arbejdsplads. Hvis du arbejder mere end ét sted, skal du opgive antal arbejdsdage for hver enkelt arbejdsplads.
Kørselsfradrag satser 2019
Der er forskellige satser i 2019 for kørselsfradrag afhængig af, hvor mange kilometer du transporterer dig til og fra arbejde hver dag. Du kan se satserne pr. km. pr. dag i skemaet nedenfor.
Transport pr. dag | Fradrag pr. km. pr. dag for 2019 |
0-24 km | 0 kr. (intet fradrag) |
25-120 km | 1,98 kr. |
Over 120 km | 0,99 kr. (198 kr. i udkantskommuner) |
Kilde: Skat.dk
Fradrag på broerne
Der er også forskellige satser, hvis du kører over bro til og fra dit arbejde. Satserne for transport over bro i 2019 kan du se nedenfor.
Transportmiddel | Ekstra fradrag pr. tur | |
Storebælt | Bil/motorcykel | 110 kr. |
Tog/offentlig transport | 15 kr. | |
Øresund | Bil/motorcykel | 50 kr. |
Tog/offentlig transport | 8 kr. |
Kilde: Skat.dk
Fradrag med fly & færge
Hvis færge eller fly er en del af din daglige transport til og fra arbejde, kan du også få fradrag hertil. Fradraget for færge og fly svarer til de 24 km, man mindst skal have i transport i enten bil eller offentlig transport på landjorden.
Husk altid at tjekke om dit fradrag er opgjort på din årsopgørelse og ellers sørg for at få det med, når den kommer i foråret.
Seneste kommentarer