Din virksomhed giver endelig overskud. Du har pludselig arvet penge fra din ukendte, rige onkel i Amerika. Eller din lodseddel hos Eurojackpot ramte plet med alle tal.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det formentlig også, men skulle der nu være overskud på bundlinjen i din egen pengekasse, hvordan kan du så sikre dig, at dine skønne penge ikke falder i værdi?
Et godt bud er at investere i ure, nærmere bestemt luksus-ure. Faktisk kan luksus-ure sammenlignes med guld, forstået på den måde at ure holder sin værdi næsten uanset, hvad der sker i verden. Sådan lyder det fra virksomheden Urhandleren Invest, der hjælper folk med at investere i ure.
Urhandlereninvest tilbyder at købe og sælge ure for dig, så du har en portefølje på samme måde som hvis du skulle investere i aktier. Virksomheden har oplevet en stigende efterspørgsel efter ure i luksusklassen, og derfor er markedet for investeringsure steget stabilt i pris gennem mange år.
Men kan jeg så selv bruge de ure, jeg køber?
Ville det ikke være fedt, at åbne din ur-boks, forsigtigt tage uret på og kigge ned på viseren og vide, at for hvert sekund er din investering i gang med at give tilbage? Jo, og det kan du faktisk godt. Faktisk er de Rolex-ure, som Urhandleren Invest har solgt som nye til sine kunder for fire år siden, steget i værdi, selvom deres ejere har brugt urene. Nogle endda til det dobbelte.
Men kan man så være sikker på aldrig at tabe penge, når man investerer i ure?
Der er aldrig noget, der er 100 procent sikkert, når man investerer. Det gælder også for luksus-ure. Hvis du vælger at sælge dit ur igen, vil det være markedet på det pågældende tidspunkt, der afgør, hvor stor fortjenesten er. Men Urhandleren Invest har de seneste ti år oplevet en stor stigning i efterspørgslen på luksus-ure, og selvom et ur-mærke over en kort periode kan falde i værdi, vil der ofte være tale om en stabil stigning på den lange bane.
Hvordan kommer jeg i gang?
Urhandleren Invest arrangerer info-aftener, hvor du kan få mere at vide, om hvilke ure der kunne være interessante at investere i.
Så lad tiden arbejde for dig, og sæt pengene fra din rige onkel i Amerika om håndleddet.
Seneste kommentarer