cdas1

Der er mange danskere, som sidder med en lille følelse i maven om, at de gerne vil starte en hjemmeside.

Hvad end det er til personligt brug, til erhvervet eller måske, fordi man har noget på hjertet, så er der mange tilgange til det. Men én ting er sikkert, det kræver sin mand eller kvinde at designe en hjemmeside ordentligt. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan lære det selv!

Start med et projekt, som du kan arbejde på

Er du helt ny i webdesign, så er det ekstremt vigtigt rent faktisk at designe. Du bliver ikke forfatter uden at skrive, og du bliver heller ikke webdesigner uden at designe!

Hvis du aldrig har prøvet det før, så kan det være en enormt god idé at vælge ressourcer såsom WordPress til webdesign. Her kan du starte en lille blog gratis og vælge et tema, som du kan lege rundt med.Skulle du være mere erfaren i noget som kodning, så kan du selv prøve at programmere en hjemmeside, som du vil designe med.

Det vigtige er her, at du har noget at prøve dine færdigheder på, så du rent faktisk får det øvet.

Find webdesign kurser og prøv dem af

I dag er det lettere end nogensinde at finde kurser til det, som interesserer dig. Webdesign er især stort, fordi det er en stærk evne at have.

Derfor har du rig mulighed for at finde design kurser – både offline og online. På denne måde, så har du rent faktisk muligheden for at udvikle dig og lære nye ting, funktioner og principper at kende.

Webdesign

Et godt kursus vil guide dig igennem alt efter dit niveau, mens du hele tiden lærer noget nyt. Ved at have din egen hjemmeside ved hånden, så kan du så afprøve principper og funktioner, som du lærer undervejs, og rent faktisk blive bedre.

Find din inspiration

Ligesom tøjdesignere hele tiden tager til modeuger og hele tiden kigger på nyt tøj for at finde inspiration, så bør du også gøre det samme. Den nemmeste måde, hvorpå du kan blive inspireret til at designe mere, og lære mere om design, er ved at have noget at stile efter.

Tag derfor gerne nogle af de hjemmesider, som du synes ser allerfedest ud og sæt dem som favoritter i din browser.

Dette gør, at du altid kan tilgå dem, når du har brug for noget inspiration. Ved at finde inspirerende og kreative hjemmesider, så kan du få fornyet motivation. Skulle hjemmesiderne ændre sig undervejs, så har du mulighed for at observere det og måske lære, hvorfor dette gøres.

Du skal også læse

Det er ikke alle, som synes det at læse er lige fedt. Det er dog for de fleste nye designere en fantastisk idé at gøre.
Læsning er en god idé, fordi korte artikler på nettet simpelthen ikke kan gå nok i dybden med det, som du skal lære.

Webdesign

Samtidig er der rigtigt mange lærebøger designet til vordende webdesignere, som indeholder eksempler og øvelser, som du kan lave derhjemme. Dette er med til at give dig nye udfordringer og samtidig sætte alt det, som du lærer, i perspektiv.