Webdesign kan være lidt af en labyrint nogle gange, især når det kommer til brugen af billeder.
For vi møder billeder over alt i vores hverdag, også på de mest populære hjemmesider. Derfor kan det være fristende bare at smide en masse billeder og så kalde det for færdigt arbejde.
Det er dog mere kompliceret end som så. Heldigvis er det ikke mere kompliceret, end at du kan komme godt i gang med at bruge billeder til dit webdesign ved at læse dette indslag!
Billeder hiver i os og vores følelser
Kan du huske dengang man hev polaroidkameraet frem til festerne for at tage billeder? Kan du huske, hvordan det så ud, når de blev printet, og du kunne genleve øjeblikket?
Engang var et polaroidkamera smart – det er det ikke på samme måde længere. Men mange af os er vokset op med dette tætte forhold til fotografier og billeder.
Det betyder altså, at vi er vant til at få rigtigt meget af vores information visuelt. Når det ses, og ikke læses, så er det ofte nemmere at huske, og det trækker simpelthen i vores opmærksomhed.
Logoer hjælper med at gøre navigation lettere
Efterhånden har alle og enhver et logo, for logoer er faktisk utroligt vigtige, når det kommer til webdesign. De har så absolut deres plads i denne verden.
For hvis du er smart omkring din brug af logoer, så kan du gøre din hjemmeside let for brugeren at navigere rundt på. Det gør, at brugeren har meget større lyst til at komme igen og bruge siden én gang til.
Kort sagt, så skal du sørge for, at du på din hjemmeside bruger det samme logo, hvert sted så du ikke forvirrer den besøgende.
Derudover, så er det meget vigtigt, at du placerer logoet det samme sted på hver side. Det gør nemlig, at man som bruger ved, præcis hvor man er på siden. I stedet for at sidde og scrolle frem og tilbage, så finder man bare logoet i stedet!
Husk at have billeder, som ikke fylder for meget
Kort sagt, så skal ting gå hurtigt.
Okay, det er måske FOR kort en forklaring, men den gælder faktisk stadigvæk! Vi vil nemlig have fat i informationerne hurtigere end før, og vi vil gerne have det hver gang.
Billeder er en stor del af dette. Når du bruger billeder i meget høj opløsning, så kommer de helt automatisk til at fylde meget.
Har man dog en dårlig internetforbindelse, så kan man pludseligt mærke det her. Det vil nemlig tage lang tid rent faktisk at indlæse billederne, og så kan man som besøgende sidde og vente.
Det gør, at man med sikkerhed ikke har lyst til at komme igen, hvis man skal vente flere minutter på at se et billede.
Virkelige billeder med virkelige mennesker
Det kan lyde kliché, men de fleste af os vil gerne se virkelige mennesker, når vi surfer på nettet. Derfor er det værd at kigge på, om dine billeder reelt set fremstiller verdenen, som den er.
Vi er nemlig tilbøjelige til at prøve at identificere os selv med billederne, især, når der er mennesker i dem. Derfor kan det være problematisk, hvis du ikke på en eller anden måde viser mennesker, som de virkeligt er.
Pas her på, at du ikke bare vælger de hurtige billeder, som er gratis på nettet, uden at have kigget på andre muligheder først. Dette kan blive kunstigt, og ikke alle besøgende vil kunne identificere sig med disse billeder!
Seneste kommentarer