cdas1

Der er ingen tvivl om, at hjemmesidernes design er vigtigt, især med den mængde tid, som danskerne, og resten af verdens borgere, bruger på nettet. Men hvad er det lige, som gør godt design så godt? Her er nogle af de principper, som hjemmesidedesignere ofte følger!

Design skal være responsivt

Responsivt design er efterhånden blevet et begreb, som alle hjemmeside absolut skal kende til. Princippet er let – hjemmesiden skal justere sig til brugeren. Praktisk set betyder det, at hvis du går ind på en hjemmeside med en telefon, så skal der være mobilhjemmeside. Det kan også betyde, at siden skal tilpasse sig din skærmstørrelse.
Responsivt design er ikke kun fedt som bruger – det hiver også en hjemmeside frem i Googles søgeresultater!

Hurtig indlæsning med god kode

Godt design er også at finde i koden. Specifikt er det fordi, at det tit er hjemmesidens kode, som bestemmer, hvor lang tid det tager at indlæse siden. Der er ingen, som kan lide at vente. Derfor er der mange designere, som gør en dyd ud af at gøre billedernes filstørrelse så lille som muligt, samtidig med, at de samler meget af koden, så computeren ikke skal lede rundt i en masse filer.

Dette reducerer ventetiden for den besøgende øger absolut tilfredsheden.

”Keep It Simple”

”Keep It Simple”-princippet, også kaldet KIS-princippet, er blevet ekstremt velkendt indenfor verdenen af webdesign.

Det er nemlig således, at de fleste besøgende på hjemmesider ikke rigtigt går op i designet. I stedet vil de gerne have noget, som guider dem hen til det, som de har brug for.

webdesign

Dette går igen i design. Det gælder nemlig om at fremhæve det, som rent faktisk er brugerens egentlige mål. Samtidig skal man også sørge for ikke at være distraherende.For mange funktioner, vinduer som popper frem eller forskellige billeder, tekststørrelser og andet er aktivt med til at distrahere os.

I virkeligheden vil mange besøgende bare gerne videre, så de kan komme i gang med at læse eller handle.

Hold det hele nogenlunde ens

Det kan måske lyde meget simpelt, men det er bare ikke altid tilfældet. Det er nemlig ikke sjældent at man møder hjemmesider, som bruger forskellige størrelser på knapper, forskellige farver hele tiden eller måske forskellige skrifttyper.Problemet ved dette er, at vi som mennesker har en tendens til at blive trukket til de ting, som står ud som værende ”upassende”.

Derfor vil en god webdesigner altid prøve at sørge for at holde hjemmesiden konsistent. Det betyder samme farveskema, samme størrelse på alle knapperne og meget mere.Når der bliver holdt fast i sådan noget, så giver det også hjemmesiden mere personlighed og karakter. Så kan det for mange besøgende se mere professionelt ud, uden at det bliver kedeligt.

webdesign

Nem navigation med tre klik

Den såkaldte ”tre-klik”-regel er en regel for webdesign, som efterhånden er blevet meget populær. Kort sagt siger den, at navigationen på en hjemmeside skal være så nem, at man som besøgende kan finde, hvad end man har brug for med højst tre klik. Dette tvinger designere til at tænke i, hvor let en side er at navigere. Jo lettere, jo større chance for, at den besøgende kommer igen – og det er jo hele målet med godt webdesign!