cdas1

Der kan være mange forskellige årsager til, at man kan ønske at oprette en hjemmeside. Det kan være til en blog som denne, til en webshop eller til noget helt tredje. Selvom der kan være meget forskelligt indhold på forskellige hjemmesider, er der en række gode råd, som kan og bør tages med i betragtning, når du laver dit webdesign.

Disse råd har til formål at gøre det nemmere for brugeren at finde rundt på siden og fokusere på de ting, du ønsker, vedkommende skal få ud af besøget. Du kan sagtens betale dig fra at få lavet et webdesign, men sandheden er, at det ikke kræver nogen særlig webdesign uddannelse at skabe en flot hjemmeside. Følger du nedenstående råd, er du allerede godt på vej til en god start.

Sæt dig i brugerens sted

Når du sidder og laver din egen hjemmeside, er det en god idé at huske på, at der er stor sandsynlighed for, at det er nemmere for dig at finde rundt på siden, end det vil være for brugeren.  Det skyldes, at du naturligvis kender produktet og intentionen bag.

Husk dog, at dette ikke er tilfældet for brugeren, der besøger hjemmesiden. Start derfor med at sætte dig i brugerens sted, når du begynder på dit webdesign og hold dette fokus undervejs. Hvad ville du som bruger gerne være i stand til at finde nemt, og hvordan skaber du det bedste overblik?

webdesign

Hold det simpelt

Er man den kreative type, og skal man til at kaste sig ud i webdesign, er det nemt at blive fristet til at anvende en masse af de smarte, forskellige funktioner, der findes. Men selvom det kan være rigtig sjovt at tage alle disse funktioner i brug, og det utvivlsomt også kan få din hjemmeside til at fremstå flot, er det ofte en bedre idé at holde det simpelt, når det kommer til hjemmesidens design.

Foregår der for meget rundt omkring på skærmen, når brugeren besøger siden, kan det være svært at finde rundt og nemt at miste fokus på det, hjemmesiden i virkeligheden handler om. Hold det derfor altid simpelt og benyt et basalt layout, når du indretter din hjemmeside.

Vær sikker på, at designet repræsenterer dig

Selvom det kan være en fordel at holde det simpelt, når du laver dit webdesign, og det derfor kan være en fordel at vælge et basalt layout, bør du alligevel sørge for, at din hjemmeside siger noget om dig eller din virksomhed.

Undersøgelser viser nemlig, at en stor procentdel af brugerne vurderer en virksomheds troværdighed på baggrund af hjemmesiden. Lad din eller din virksomheds personlighed skinne i gennem i designet på en eller anden måde.

webdesign

Inden du går i gang med dit webdesign, er det derfor vigtigt, at du gør det helt klart for dig selv, hvordan du ønsker at præsentere dig selv og på hvilken måde. Skriv din vision ned, så du hele tiden kan holde fokus, mens du designer. Det kan virke som spild af tid, men kan være en rigtig god investering.