cdas1

Flere og flere virksomheder benytter sig af den såkaldte affiliate markedsføringsform. Dette skyldes, at mange finder markedsføringsformen enormt effektiv, da den giver mulighed for på en helt særlig måde at målrette annonceringen for ens produkt til de målgrupper, som er mest tilbøjelige til at være interesserede i produktet. Benytter du dig ikke allerede af affiliate markedsføring, er der mange gode grunde til at overveje at komme i gang. Læs mere om hvordan du får mere ud af din online tilstedeværelse med affiliate markedsføring her.

Online markedsføring er vigtigere end nogensinde

Som virksomhed er det i dag vigtigere end nogensinde før at forstå sig på, hvordan man bedst benytter internettet til at sælge sit brand og sit produkt. Internettet spiller en fortsat større rolle i de fleste menneskers dagligdag, og det er i høj grad online, at vi ikke alene danner os vores indtryk af og får kendskab til virksomheder og brands, men også her, mange af os køber vores produkter.

Ønsker man som virksomhed at forblive konkurrencedygtig, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ind i og lærer at gøre brug af de nye former for online markedsføring. Især affiliate markedsføring har taget fart inden for den seneste tid. Enormt mange virksomheder benytter sig af markedsføringsformen.

Affiliate_marketing

Hvad er affiliate markedsføring?

Affiliate markedsføring består i et samarbejde mellem to parter. En annoncør – det kunne være din virksomhed – er interesseret i at udbrede kendskabet til sit brand og produkt ved at skabe flere besøgende til virksomhedens website. Dette kan blandt andet gøres ved at lade sit link indgå i indhold på en anden hjemmeside, som allerede har mange besøgende.

Affiliate markedsføring består således i, at en annoncør indgår et samarbejde med en website, der mod betaling bringer indhold med reklame for annoncørens produkt. Den website der bringer annoncen, får således penge ud af samarbejdet, mens annoncøren får flere besøgende til sin hjemmeside.

Eksempel: Salg af bageredskaber online

Affiliate markedsføring har vist sig effektiv, fordi annoncøren kan vælge websites, der allerede har en målgruppe, som er tilbøjelig til at være interesseret i annoncørens produkt. Et godt eksempel kunne være, når en madlavningshjemmeside, som blandt andet bringer opskrifter og forskelligt indhold om mad og madlavning, bringer indhold, der reklamerer for bageredskaber.

Affiliate_marketing_bagning_

Målgruppen til en hjemmeside om mad og madlavning er formentlig den samme målgruppe, som kunne være interesseret i at anskaffe sig nye bageredskaber, og det er således ikke tilfældigt, at annoncøren vælger at indgå et samarbejde med netop denne hjemmeside.

Lærer man at forstå fordelene i affiliate markedsføring og anvende dem korrekt, kan det have store gavnlige effekter for ens virksomhed. Det særligt banebrydende ved online markedsføring er den ekstraordinære mulighed for at annoncere målrettet og tilpasse indholdet af annoncer til bestemte målgrupper. Online markedsføring giver således ikke alene mulighed for at fange forbrugeren der, hvor vedkommende allerede begår sig hver eneste dag, men også for at placere sin annonce foran øjnene på de forbrugere, som kunne være særligt interesserede i produktet. Affiliate markedsføring er en særligt effektiv måde at gøre netop dette på.