Måske er du en af dem, der har arvet malerier, som skal have en fremtrædende plads på dine vægge – eller måske har du syv fede fotos af dine børn eller kæledyr, som skal op at hænge, hvor alle ser dem, når de træder ind i dit hjem. Men resten af vægpladsen kan du bruge til at fortælle, hvem du er. Du kan skabe præcist det udtryk, der passer til dig, og så er der en masse, du skal tage stilling til. Du sender et tydeligt signal med det, du vælger at hænge på dine vægge. Vil du gerne fortælle, at du har humoristisk sans, at du er inkarneret sci-fi-fan eller at du elsker farver? At du interesserer dig for kunst, er feminist eller minimalist?
Vælg det, der viser dig
Dine vægge fortæller dine gæster meget om, hvem du er. Så hvordan vælger du, hvad der skal op at hænge? Start med at finde ud af, hvem, du synes, du er. Hvad vil du gerne fortælle med dine vægge? Der er mange kunstnere, der har skabt billeder, der er smukke og som samtidig sender et budskab. Det betyder mere, at hun kæmpede for kvinders rettigheder, for den mexicanske kultur og for udslettelse af raceskellene. Men uanset, om du er enig i det eller ej, er der gode grunde til at hænge Frida op på din væg.
Alle regnbuens farver
Kahlos malerier er farverige og udfordrende. Det betyder dels, at du kan vælge reproduktioner af hendes malerier, som passer til præcist dine farvevalg. Det vil sige, at uanset om du har røde eller grønne sofapuder, kan du finde et billede, der matcher. Og med hende på væggene, signalerer du, at du er modig og har en holdning til verden. Uanset om den er politisk, feministisk eller bare baseret på farver. Frida kan det hele. Mange af hendes malerier er selvportrætter, og det er nok dem, hun er mest kendt for. Men faktisk har hun malet mange andre motiver. Og de eksploderer ikke alle sammen i farver. Nogle er helt afdæmpede og passer fint ind i rolige rum med rolige farver.
Vægpynt gennem 40.000 år
Mennesker har pyntet hjemmets vægge siden menneskehedens begyndelse. De første hulemalerier er 40.000 år gamle. Dengang lå der formentlig en magisk betydning i de billeder, de tidlige mennesker malede på væggene i de grotter, de boede i. Og det gør der på en måde stadig. Forestil dig, at du besøger en ven, som ingen billeder har på væggene. Mest oplagt er det at tænke, at her bliver vennen ikke boende ret længe. Eller at han eller hun ikke har lyst til at blive. Hvis væggene til gengæld er fyldt med plakater og malerier, får du fornemmelsen af, at her hører din ven hjemme. Her vil han eller hun blive. Billeder på væggene gør en enorm forskel.
Seneste kommentarer