Med internettet har vi fået utroligt mange muligheder, men desværre medfølger der også en lang række forskellige cybertrusler. Truslen for cyberangreb er endda stigende i takt med at vi er blevet mere og mere afhængige af alle de muligheder, vi har fået med internettet – både gennem browsere, IoT m.v.
For virksomheder og enkeltpersoner, der har et eller flere websites, er det afgørende at forstå og implementere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod potentielle cyberangreb. Derfor kigger vi her nærmere på de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger, du bør tage for at beskytte din hjemmeside mod hacking og andre trusler.
Hvad er cybertrusler?
Der findes som sagt mange forskellige cybertrusler. Det kan fx være malware, phishing, DDoS-angreb, SQL-injektioner og man-in-the-middle-angreb. For at beskytte din hjemmeside bedst muligt, er det derfor vigtigt, at du kender disse trusler og deres potentielle påvirkning.
Malware: Skadelig software, der kan inficere din website og sprede sig til besøgendes enheder.
Phishing: Bedrageriske forsøg på at få følsomme oplysninger som brugernavne, adgangskoder og kreditkortoplysninger.
DDoS-angreb: Angreb, der overbelaster din servers kapacitet, hvilket gør din website utilgængelig.
SQL-injektioner: Angreb, hvor skadelige SQL-kommandoer indsættes i dine databaseforespørgsler, hvilket kan kompromittere data.
Man-in-the-middle: Angreb, hvor kommunikationen mellem to parter opsnappes og potentielt ændres.
Sikkerhedsforanstaltninger for hjemmeside
For bedst muligt at beskytte din hjemmeside mod disse trusler, er der en række forskellige sikkerhedsforanstaltninger, du kan implementere. Det handler om at gennemføre regelmæssige opdateringer og tage regelmæssige sikkerhedskopier, bruge stærke kodeord, installere sikkerhedsplugins m.v.
Gennemfør regelmæssige opdateringer
De fleste hjemmeside er bygget i et CMS-system. Er det også tilfældet for din hjemmeside, er det vigtigt, at du holder din CMS-platform, plugins og temaer opdateret. Cyberkriminelle udnytter ofte kendte sårbarheder i forældet software. WordPress og Joomla er begge CMS, der er kendt for at tilbyde regelmæssige opdateringer, der løser sikkerhedsproblemer og forbedrer platformens stabilitet.
Brug stærke adgangskoder
Sørg også for at bruge komplekse og unikke adgangskoder for alle dine konti. Det er også en rigtig god idé at implementere to-faktor autentificering (2FA) for at tilføje et ekstra sikkerhedslag til din hjemmeside. Mange CMS, herunder også Joomla, understøtter 2FA, hvilket gør det sværere for hackere at få adgang til din backend.
Har du svært ved at huske dine kodeord, kan du med fordel benytte en såkaldt password manager. Her kan du sikkert gemme dine forskellige koder – så skal du kun huske ét login, nemlig til din password manager. Herfra kan du kopiere den rette kode, når du skal logge ind et sted. Det gør det også lettere for dig at lave komplicerede kodeord, da du ikke længere selv skal gå og huske på dem.
Installer et sikkerhedsplugin
Når din hjemmeside er bygget i et CMS som WordPress eller Joomla, har du også mulighed ofr at installere et eller flere sikkerhedsplugins. Disse kan overvåge og beskytte din hjemmeside. Joomla har fx et bredt udvalg af sikkerhedsplugins som Admin Tools og RSFirewall!, der kan hjælpe med at beskytte din hjemmeside mod angreb.
Husk at tage regelmæssige sikkerhedskopier
Det er også altid en god idé at tage regelmæssige sikkerhedskopier af din hjemmeside og database. I tilfælde af, at din hjemmeside bliver udsat for et cyberangreb, kan du hurtigt gendanne hjemmesiden til en tidligere, sikker version. Joomla har fx flere backup-udvidelser som Akeeba Backup, der gør dette nemt.
SSL-certifikater
Du bør også sikre, at din hjemmeside er beskyttet med et SSL-certifikat. Et SSL-certifikat krypterer dataoverførsler mellem din server og brugerne, hvilket beskytter følsomme oplysninger.
Webapplikationsfirewall (WAF)
En WAF beskytter din hjemmeside ved at filtrere og overvåge HTTP-trafik mellem en webapplikation og internettet. Dette kan forhindre mange typer angreb, herunder SQL-injektioner og cross-site scripting (XSS).
Tildel passende brugerroller og tilladelser
Er der flere brugere tilknyttet din hjemmeside, bør du begrænse adgangen til hjemmesidens backend ved at tildele passende brugerroller og tilladelser. I dag er det en standard-funktion i alle CMS, derfor har både WordPress og Joomla også et robust adgangskontrolsystem (ACL), der giver dig mulighed for at specificere, hvad forskellige brugere kan gøre.
Overvågning og logning
Det kan også være en rigtig god idé at implementere en overvågnings- og logningsløsning, der kan opdage mistænkelig aktivitet og advare dig om potentielle trusler. Her kan Joomla’s sikkerhedsplugins blandt andet hjælpe med at overvåge forsøg på hacking og uautoriseret adgang.
Sårbarhedsscanning
Endeligt bør du også med jævne mellemrum scanne din hjemmeside for sårbarheder. Det findes der forskellige værktøjer til, som alle kan identificere potentielle sikkerhedsproblemer. Det giver dig mulighed for at rette de mulige sikkerhedsproblemer, inden de bliver udnyttet af hackere.
Har du styr på dine sikkerhedsforanstaltninger?
For at beskytte din hjemmeside mod cyberangreb, er det nødvendigt at have en proaktiv tilgang til opgaven, og dermed sørge for at implementere flere forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Når du holder din software opdateret, bruger stærke adgangskoder, installerer sikkerhedsplugins, tager regelmæssige sikkerhedskopier, og implementerer et SSL-certifikat, kan du reducere risikoen for angreb betydeligt.
Er din hjemmeside bygget i et CMS, fx Joomla eller WordPress, tilbyder disse en række værktøjer og funktioner, der kan hjælpe med at forbedre din websites sikkerhed. Det er dig vigtigt, at du kombinerer disse værktøjer med en omfattende sikkerhedsstrategi for at sikre en sikker og pålidelig online tilstedeværelse.
Seneste kommentarer