
Sådan får du gladere (og mere effektive) medarbejdere
De ansattes trivsel er alfa-omega for at få en virksomhed til at fungere optimalt. Glade medarbejdere, der føler sig værdsatte, og har ordentlige arbejdsforhold yder mere i løbet af arbejdsdagen og er dermed automatisk mere effektive end andre. Det kan således i høj grad betale sig at investere i sine medarbejderes trivsel og arbejdsglæde.
Ergonomiske kontormøbler
Ergonomiske kontormøbler er et helt centrale fokuspunkt, når vi taler trivsel og effektivitet. Flere og flere danskere får musearm, dårlig ryg, lider af hovedpine og får langvarige skader i hele ryg-regionen. Dét kan undgås og forebygges med ordentlige, ergonomiske kontormøbler. Kontoransatte bør altid have hæve/sænkeborde, så de kan variere mellem at sidde ned og stå op mange gange i løbet af arbejdsdagen. Ligeledes er det vigtigt med ordentlige stole, når vi taler ergonomiske kontormøbler. En god kontorstol støtter korrekt ryg, lænd og nakke og fremmer en aktiv siddestil. Desuden har en god stol mange justeringsmuligheder, så den kan tilpasses den enkelte medarbejders behov.
Inddrag dine ansatte
En ledelse der udstikker ordrer uden at sparre med medarbejderne skaber sjældent effektive eller tilfredse medarbejdere. Derimod øges trivslen helt naturligt, når man føler sig set og hørt. Det øger også medarbejderens lyst til at tage ejerskab og give den en ekstra skalle. Derfor bør man som leder altid tænke over, hvilke led i projekter og udviklingstiltag, som de ansatte kan blive inddraget i, hvor de kan ytre deres meninger og komme med ideer.
Skab en sund kultur
Ansatte der trives går til opgaverne med et større engagement, har mine sygefravær og bliver på arbejdspladsen længere. Som leder kan det være svært at have overblik over alle ansattes trivsel og velvære. Derfor handler det om at skabe en god og sund kultur der skinner igennem hele hierarkiet. Ledere sætter eksemplet og agerer rollemodeller for resten af virksomheden og det er dem, der først og fremmest definerer kulturen. Ledere skal opmuntre til kollegial støtte og opbakning, skal vise stor lydhørhed over for den enkeltes behov, stresssymptomer og udvise forståelse, når en medarbejder henvender sig om problematikker – uanset om de er store eller små.
Det er vigtigt altid at værne om sine ansatte og kolleger – og aldrig tage trivsel for givet. Skab fysisk trivsel med gode, ergonomiske kontormøbler og psykisk trivsel med en sund kultur og ved at sørge for, at alle medarbejdere bliver set og hørt. Det er altid ledelsen der sætter eksemplet, men der skal løftes i flok. Vis omtanke og lyt til behov – det er opskriften på at få glade, initiativrige og effektive medarbejdere.
Seneste kommentarer